Data og viden om auto er nødvendig for arbejdet med bilreparation og autoservice.

Volvo’en og tilgængelige data.

Autodata
Revne i indsugningsrør. Et eksempel på en mekanisk fejl der giver fejlkoder.

En Volvo V70 Diesel årgang 2010 havde startproblemer. Kort efter start faldt rail – trykket, og mistanken til et periodisk svigt af “fødepumpen” i brændstoftanken “poppede op”. Det var muligt en enkelt gang at “dunke” til tanken, hvorefter bilen startede.

Forbindelser til denne pumpe blev kontrolleret, men da der ingen fejl var at finde, blev pumpen udskiftet.

Herefter kunne bilen starte uden problemer. En kontrol af fejlkoder inden prøvekørsel viste koden P2452, ( iflg. mine data skyldes den en elektrisk fejl i kredsen hvor difference – tryk – sensoren indgår ). En kode som ikke var til stede ved indlevering.

En parameterudlæsning på difference – tryk – sensoren viste en negativ værdi ved stilstand, og sletning af adaptioner for samme havde ingen virkning. Da visningen var negativ, blev en ny sensor bestilt og monteret.

Resultatet herefter var præcis det samme. Indrømmet, jeg burde inden udskiftning have kontrolleret forbindelse fra motorstyring til sensor. Det “sprang” jeg i første omgang over på grund af sensorens placering lavt bag motor…

…men det gjorde jeg efterfølgende – altså kontrollere nævnte forbindelser. Et diagram blev udskrevet fra én af vore dataleverandører. Resultat : Der var ingen gennemgang på nogle af forbindelserne. Kunne det være rigtigt ? Næppe.

Et OE – diagram blev bestilt. Det viste sig herefter at alle forbindelser var i orden. Både med et ohm – meter og med efterfølgende “belastning” med en svag pære.

Så langt så godt. Men visningen var stadig forkert, og fejlkoden forblev i systemet.

Min hotline foreslog at montere en original difference – tryk – sensor i stedet. Kvaliteten på den Bosch som jeg tidligere havde monteret kunne være dårlig. Opdatering af software i motorstyringen blev også nævnt som en mulighed. Men hvorfor skulle softwaren opdateres ? Bilen har jo kunnet køre med denne “gamle” software indtil nu.

En ny OE – sensor ( til 3 gange så høj en pris ) blev monteret.

Resultat : Præcis det samme som inden udskiftning. Altså negativ visning og fejlkode i motorstyring.

Min “næse” sagde mig at her er noget galt.

Hvad gør vi nu lille du ? Da jeg ikke har abonnement til OE data hos den dataleverandør, som jeg havde benyttet til ovenstående, måtte jeg ty til en anden kanal.

Jeg fik herefter leveret en OE fejlbeskrivelse fra min anden dataleverandør. Fejlen har intet med “elektrisk fejl” at gøre. Fejlkoden sættes ved overmætning af partikelfilter. Oversat fra engelsk “skriver Volvo” : “Sodmængden i partikelfilteret overstiger en vis grænseværdi”.

En kontakt til et tidligere Volvo serviceværksted, som jeg har et rigtig godt forhold til, kunne fortælle at de kendte til koden. Teknikeren kunne fortælle at denne kode som regel sættes i forbindelse med fejl på én eller flere indsprøjtningsdyser.

Partikelfilterets adaptioner blev herefter slettet. Efterfølgende kunne nævnte fejlkode også slettes. Efterfølgende prøveture ændrede ikke på dette forhold, og bilen har i skrivende stund kørt upåklageligt i mere end 4 måneder.

Mercedes’en & dyserne.

En Mercedes E 200 årgang 2008 ( motorkode 646.821 ) var indleveret med fejlen iflg. brugeren “sætter ud”. Hvad der videre lå i denne beskrivelse, fandt vi ud af efter en prøvekørsel. Vi havde ved indleveringen ikke kontakt til brugeren / chaufføren ( bilen er en rustvogn ).

Udsætterne kom  ved svag acceleration fra 80 – 90 km/t. Udsætterne var virkelig kraftige, og satte rystelser i hele bilen. Kraften i disse rystelser kan bedst beskrives som dem man ( som ældre automekaniker ) kender fra fortidens karburatorbiler hvor motoren “ikke fik nok at leve af”.

Hvordan opstod disse rystelser ? Hvor kom de fra ?

Kardan og ophæng for samme blev kontrolleret. Ingen synlige fejl. Gear- og motorophæng blev kontrolleret. Ingen synlige fejl.

Min interesse blev herefter rettes mod indsprøjtningsdyser. Det er / kan være en kilde til rystelser / udsættere i motorer på Mercedes. En kilde vi tidligere har fået bekræftet på på en anden kundebil – en Mercedes Sprinter.

Efter aftale med kunde udskifter jeg alle 4 dyser. Samtidig laver jeg den aftale med kunden at såfremt det ikke afhjælper problemet, betales alene nettoprisen for reservedele og UDEN arbejdsløn.

4 dyser blev skiftet og spændt tog jeg ud på en prøvetur. Motorgangen var bedre / blødere, men udsætterne var der stadig. Og i næsten samme styrke.

Hva’ gør vi nu lille du ?

Jeg havde samtidig med ordren aftalt at der skulle skiftes olie på automatgearkassen. Gearkassen blev herefter “skyllet” med i omegnen af 20 liter automatgearolie ( den var MEGET snavset ), Filter blev naturligvis også skiftet i proceduren.

Ny prøvetur. Oh, hvilken oplevelse. Udsættere var væk. Der var en smule ved start, men efter en længere tur var udsætterne totalt væk.

Senere har jeg mødt brugeren af denne bil. Uopfordret sagde denne at bilen nu kører rigtig godt.

Hvad kan jeg så lære af det ?

Det er ikke altid fejlsøgning er så simpel. Det har været en øjenåbner af de store. Efter “skylning” af gearkasser vender kunder ofte tilbage og fortæller at gearskiftet, og dermed køreoplevelsen, er blevet meget bedre. Men ikke at en “skylning” kan give så meget effekt.

Ovenstående 2 eksempler på fejlsøgning har jeg skrevet for at vise at ved auto – reparation er det uhyre vigtigt at have såvel korrekte data, som en grundlæggende viden om “hvordan det hænger sammen”.

Det første eksempel ( Volvo’en og data ) viser også at det er vigtigt at kunne vurdere rigtigheden af de målinger der foretages. Eksempel nummer 2 ( Mercedes og dyserne ) viser at det er vigtigt “med et bredt syn”. Forstået på den måde at man skal lade alle muligheder stå åbne.

For os i autobranchen er det vigtigt ikke at lave for mange “fejlskud”. Men det er naturligvis også det der gør auto – reparation spændende. For mit vedkommende på 50. år.

Med venlig hilsen
Jørn Jørgensen / JAU2 – Jørns Auto
Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo
T direkte 55 55 34 36